Prisliste 2026 · Danmark

Montering af ekspansionsbeholder

Montering af ekspansionsbeholder betyder, at der sættes en beholder op, som optager vandets udvidelse i varmeanlægget. Vejledende pris er 672 kr. pr. stk. Prisen afhænger især af adgang, rørarbejde og aftapning. Et normalt udskift tager typisk nogle timer.

Opdateret 09/2026·10 min read·34 price list items
Pris for standardarbejde
672 kr./ stk
Vejledende prisinterval
538 kr. - 874 kr.
Prisen gælder kun for denne specifikke ydelse - uden materialer og uden forberedende arbejde. Det er ikke prisen for hele opgaven.
Beregn pris på min renovering
Opdaterede priser
Sidens indhold

Prisliste for byggearbejder: Montering af ekspansionsbeholder

Indtast mængder, så regnes prisen om med det samme. Prisniveau: Danmark. De kan tilpasse priserne i Deres prisliste.

Varme og aircondition34 emner

Alle viste priser er eksklusive moms. Arbejdsprisen dækker kun arbejdet. Prisen inkl. materialer omfatter også hjælpematerialer (klæber, primer, fugemasse, befæstelsesmidler). Fliser, gulve, maling og sanitet vælger og køber kunden selv, de er ikke med i prisen.

PostEnhedPris / enhedMængdeTotal

Varmeinstallation pris

Installer ekspansionsbeholderstk672 kr. / stkstkindtast antal-
Afmonter & geninstaller radiator (komplet)stk2.242 kr. / stkstkindtast antal-
Afmonter gas-/elkedelstk1.371 kr. / stkstkindtast antal-
Afmonter varmtvandsbeholderstk1.358 kr. / stkstkindtast antal-
Installer & tilslut panelradiatorstkstk-
Installer håndklædetørrerstk1.495 kr. / stkstkindtast antal-
Læg isoleringsplade til gulvvarmem²43 kr. / m²m²indtast antal-
Montering af gulvvarmerørm56 kr. / mmindtast antal-
Installer gulvvarme shunt/fordelerrørstkstk-
Installer gaskedel (kondenserende)stkstk-
Montering af luft-til-vand-varmepumpestk.11.835 kr. / stk.stk.indtast antal-
Jordforbindelse/potentialudligning af varmesystemstkstk-
Udskift termostatventil (TRV)stk237 kr. / stkstkindtast antal-
Udskift returventilstk237 kr. / stkstkindtast antal-
Installer cirkulationspumpestkstk-
Forbered ledning for smart termostat-tilslutningstkstk-
Montering og tilslutning af hydraulisk separator (anuloid)stkstk-
Installer recirkulationsrørføringstkstk-
Installer varmtvands (VV) / recirkulationspumpestkstk-
Gevindskæring på rørstk685 kr. / stkstkindtast antal-
Gassvejsning af metalrørstk249 kr. / stkstkindtast antal-
Trykprøvning af varmesystem / timetime1.620 kr. / timetimeindtast antal-
Tøm varmesystemstkstk-
Påfyldning, udluftning og indregulering af varmesystem / timetime872 kr. / timetimeindtast antal-
Rørføring til radiatorerlm112 kr. / lmlmindtast antal-
Skylning og rensning af eksisterende varmesystem / timetime623 kr. / timetimeindtast antal-
Rørfrysningstk623 kr. / stkstkindtast antal-
Blænd radiatorstk810 kr. / stkstkindtast antal-
Fyld varmesystemstkstk-
Fræs varmeslanger ned i gulvlm299 kr. / lmlmindtast antal-
Støb varmeslanger ind i gulvlm81 kr. / lmlmindtast antal-
Installer radiatorophængstk212 kr. / stkstkindtast antal-
Installer termostatventil (TRV) & termostatstk237 kr. / stkstkindtast antal-
Tryksæt & udluft radiatorstk149 kr. / stkstkindtast antal-
I alt for arbejdet
- indtast antal
Opret tilbud ud fra prislisten →

Hvad ekspansionsbeholderen gør, og hvornår du har brug for den

Ekspansionsbeholderen optager vandets volumenændringer i varmeanlægget. Når vand opvarmes, fylder det mere. Fra koldt vand til normal driftstemperatur drejer det sig om nogle få procent. I et lukket anlæg uden beholder ville trykket stige kraftigt, og sikkerhedsventilen ville lukke vand ud. Det er en opgave inden for varmeinstallation, som typisk bliver aktuel ved et nyt varmeanlæg, ved kedeludskiftning, når anlægget udvides, eller når den gamle beholder holder op med at virke.

En almindelig ekspansionsbeholder til lukkede anlæg har en stålkappe og en gummimembran indeni. På den ene side af membranen er anlægsvandet, på den anden side gas, normalt luft eller kvælstof. Når vandet bliver varmt, presser det membranen, og gassen trykkes sammen. Når vandet køler af, skubber gassen det tilbage i anlægget. Trykket i varmeanlægget svinger derfor kun lidt.

I ældre huse kan man stadig møde en åben ekspansionsbeholder, der sidder på anlæggets højeste punkt, for eksempel på loftet. Den står i forbindelse med luften, vandet fordamper, og der kommer ilt ind i anlægget, som fremmer tæring. Ved en renovering skifter man derfor som regel til et lukket anlæg med membranbeholder.

Sådan kan du se, at beholderen ikke virker

Varmeanlægget giver selv besked, når beholderen skal skiftes. De typiske tegn er:

  • trykket på manometeret stiger hurtigt ved opvarmning og falder markant, når anlægget er koldt,
  • du skal gang på gang efterfylde vand, selv om der ikke er synlige utætheder,
  • sikkerhedsventilen drypper eller lukker vand ud, når anlægget kører,
  • der kommer vand ud af påfyldningsventilen på beholderens gasside, når du trykker på den, hvilket betyder en sprængt membran.

Hvorfor er det ikke nok at skifte sikkerhedsventilen? Ventilen reagerer kun på for højt tryk. Hvis beholderen ikke virker, vil en ny ventil lukke vand ud præcis som den gamle.

Nogle gange er beholderen ikke defekt, men har bare mistet sit fortryk. Gassen siver langsomt gennem membranen, så efter nogle år uden eftersyn opfører beholderen sig, som om den er i stykker. VVS-installatøren måler derfor først fortrykket og beslutter derefter, om beholderen kan pumpes op igen, eller om den skal skiftes.

Det skal du tage stilling til, før du bestiller

Valget afhænger af typen af varmeanlæg og mængden af vand i det. Gulvvarme indeholder langt mere vand end nogle få radiatorer og kræver derfor en større beholder. En fastbrændselskedel med akkumuleringstank kræver en endnu større reserve.

  • Indbygget beholder i kedlen: de fleste vægmonterede gaskedler har en indbygget. Den kan være nok til en mindre lejlighed, men ved udvidelse af anlægget eller ved gulvvarme suppleres der ofte med en ekstra beholder udvendigt.
  • Separat vægbeholder: den almindelige løsning i parcelhuse, let at komme til ved eftersyn.
  • Stående beholder på ben: ved store vandmængder, for eksempel sammen med en akkumuleringstank.

Pas på forvekslinger: beholdere til varmt brugsvand, som regel blå, og beholdere til solvarmekredse har andre egenskaber end beholdere til varmeanlæg, som regel røde. De må ikke bruges i stedet for hinanden. Størrelsen bør bygge på en beregning, ikke et skøn. En for lille beholder giver de samme problemer som en defekt. En større beholder end beregnet skader ikke, den fylder bare mere.

Hvis kedlen har en indbygget beholder, og det er den, der skal skiftes, er det et indgreb i kedlen. På en gaskedel må arbejdet kun udføres af en autoriseret vvs-installatørvirksomhed med gasautorisation, typisk kedlens servicetekniker, ellers risikerer du at miste garantien, og der er en sikkerhedsrisiko.

Før du bestiller, er det også godt at have afklaret følgende:

  • Hvor beholderen skal hænge: et sted, hvor man kan komme til den, og hvor påfyldningsventilen vender ud mod dig, ikke ind mod væggen.
  • Om det kun gælder beholderen eller en større ombygning: en hydraulisk udligner (hydraulisk separator) adskiller kedelkredsen fra varmekredsene og hjælper, når huset har flere kredse, for eksempel både radiatorer og gulvvarme. Hvis anlægget alligevel bygges om, kan det betale sig at montere beholder og udligner på samme tid.
  • Hvad der skal ske med den gamle åbne beholder: ved skift til lukket anlæg skal det besluttes, om beholderen på loftet skal tages ned, og om dens rør også skal fjernes.
  • Om prisen kun er for arbejdet: tjek, om tilbuddet omfatter selve beholderen, en sikret servicehane, konsol og efterfyldning af vand, eller kun selve monteringen.

I en etageejendom med fælles varmecentral er ekspansionsbeholderen ikke den enkelte ejers ansvar. Hvis trykket svinger, eller varmen ikke virker, så kontakt administrator, ejerforeningen eller andelsboligforeningen.

Sådan foregår monteringen trin for trin

Fremgangsmåden afhænger af, om det er en ny installation eller et udskift. I hovedtræk gør VVS-installatøren følgende:

  1. Kontrollerer vandmængden i anlægget, typen af varmeanlæg og husets højde og vælger beholderstørrelse ud fra det.
  2. Lader anlægget køle af, slukker kedlen og sænker trykket i anlægget eller foretager den nødvendige aftapning af varmeanlægget.
  3. Afmonterer den gamle beholder, hvis den skal skiftes.
  4. Indstiller den nye beholders fortryk før tilslutning, ud fra anlæggets højde og kedelproducentens vejledning.
  5. Monterer beholderen på væggen eller på en konsol og tilslutter den via en sikret servicehane, som ikke kan lukkes ved en fejl.
  6. Fylder anlægget med behandlet vand, udlufter radiatorer og kedel og indstiller fyldetrykket.
  7. Starter varmen, holder øje med trykket under opvarmning og kontrollerer, at samlingerne er tætte.

Beholderen tilsluttes oftest på returløbet, altså det koldere rør, der går tilbage til kedlen. Her belastes membranen mindre af varmen. Det præcise sted afhænger dog af kedlens vejledning og af, hvordan anlægget er opbygget.

Hvordan indstilles fortrykket? Som tommelfingerregel tager man udgangspunkt i anlæggets statiske højde, altså højden fra beholderen til den øverste radiator. Man regner cirka en bar pr. ti meters højde og lægger en lille reserve til, typisk omkring 0,2 til 0,3 bar. I et almindeligt parcelhus ender det som regel på cirka 0,8 til 1,2 bar. Fyldetrykket indstilles derefter lidt over beholderens fortryk. Fortrykket måles kun, når der ikke er vandtryk på beholderen.

Hvad prisen afhænger af

Den vejledende pris for arbejdet er 672 kr. pr. stk. Prisen er lavest, når en tilsvarende beholder skiftes på samme sted, og der allerede sidder en servicehane. Så kan VVS-installatøren frakoble den uden at tømme hele anlægget, og arbejdet går forholdsvis hurtigt. Disse forhold trækker prisen op:

  • Manglende servicehane: hele anlægget skal tømmes, fyldes igen, og alle radiatorer skal udluftes. Det tager ofte længere tid end selve monteringen af beholderen.
  • Dårlig adgang: beholderen sidder svært tilgængeligt i fyrrummet eller højt oppe under loftet, så der skal bruges stige, eller der skal arbejdes på trang plads.
  • Rørarbejde: der skal laves ny tilslutning eller suppleres med armaturer, manometer eller sikkerhedsventil. Hvert ekstra armatur betyder mere materiale og tid.
  • Tilslammet anlæg: et ældre anlæg med slam skyller snavs med ud ved aftapning. Ofte suppleres der med en gennemskylning, ellers ender slammet i den nye beholder og i kedlen.
  • Beholderens størrelse: en lille vægbeholder er let at montere, mens en stor stående beholder ved en akkumuleringstank er tung og mere krævende at tilslutte.
  • Arbejde udført samtidig: montering af hydraulisk udligner, nedtagning af en overflødig gammel vandbeholder eller afmontering og genmontering af en radiator gør opgaven større, men samlet bliver det billigere end to separate besøg.
  • Skift fra åbent anlæg: nedtagning af den gamle åbne beholder på loftet, blænding af rør og montering af sikkerhedsudstyr til lukket anlæg er langt mere arbejde end et almindeligt udskift.
  • Indgreb i kedlen: udskiftning af den indbyggede beholder i en gaskedel må kun udføres af en autoriseret vvs-installatørvirksomhed med gasautorisation og afregnes efter dennes betingelser.

Det gør arbejdet lettere, og det forlænger det

Du kan spare meget tid med lidt forberedelse, før VVS-installatøren kommer:

  • find kedlens typebetegnelse og vejledning frem og eventuelle oplysninger om anlægget, for eksempel antal radiatorer og om der er gulvvarme i huset,
  • ryd pladsen omkring kedlen og beholderen, og tøm skabe eller hylder under den,
  • fortæl på forhånd, hvor nærmeste afløb er, så vandet kan lukkes ud,
  • bestil gerne arbejdet uden for fyringssæsonen eller på en mild dag, for anlægget skal køle af først, og huset er uden varme i nogle timer,
  • hvis arbejdet udføres i fyringssæsonen, så sluk kedlen nogle timer før efter aftale med VVS-installatøren,
  • hvis radiatorerne sidder bag en radiatorafskærmning, så sørg for, at udluftningsskruerne kan nås.

Arbejdet tager længere tid, hvis VVS-installatøren først på stedet opdager, at beholderen skal placeres et andet sted, eller at det rigtige materiale mangler. Et billede af kedlen, den eksisterende beholder og rørene sendt på forhånd forebygger det ofte.

Typiske fejl, og hvordan de viser sig senere

I praksis skyldes problemet ofte ikke en defekt beholder, men forkert montering. Disse fejl går oftest igen:

Fortrykket er det fra fabrikken. Ingen har tilpasset det til huset. Er fortrykket for lavt, fyldes beholderen med vand allerede i kold tilstand, og der er ingen reserve tilbage til opvarmningen, så trykket stiger, og sikkerhedsventilen lukker vand ud. Er fortrykket for højt, kommer der næsten intet vand ind i beholderen i kold tilstand. Ved opvarmning bevæger membranen sig først sent, så beholderen kun udnytter en del af sit volumen, og trykket stiger hurtigt. Når anlægget køler af, mangler der vand i beholderen, som kan løbe tilbage i anlægget. Trykket falder derfor lavt, der kommer luft i de øverste radiatorer, og kedlen melder lavt tryk.

Fortrykket målt med vandtryk på. Når vandet presser på membranen, viser manometeret snarere vandtrykket i anlægget end det reelle fortryk. Indstillingen passer så ikke, og symptomerne er de samme som ved forkert indstillet fortryk.

Almindelig kugleventil foran beholderen. Nogen lukker den, for eksempel ved en anden reparation, og anlægget står uden beskyttelse. Ved næste opvarmning begynder sikkerhedsventilen at lukke vand ud.

Forkert valgt tilslutningssted. Beholderen er tilsluttet et sted, hvor pumpen eller høj temperatur påvirker den. Trykket i anlægget opfører sig uforudsigeligt, og membranen ældes hurtigere.

Størrelse valgt på øjemål. En for lille beholder kan ikke rumme al det vand, der udvider sig. Problemet viser sig først om vinteren, når der fyres for fuldt.

Påfyldningsventilen vender ind mod væggen. Fortrykket kan ikke kontrolleres uden afmontering, så det bliver ganske enkelt ikke kontrolleret ved service.

Varmeanlæg skal projekteres og udføres efter DS 469, som bygningsreglementet henviser til, og ifølge producenterne skal anlægget være beskyttet under alle forhold. Derfor må beholderen ikke kunne afspærres med en almindelig ventil uden sikring.

Sådan kontrollerer du det færdige arbejde

Når du overtager arbejdet, så bed om at få vist, hvordan beholderen er tilsluttet, og kontrollér disse punkter:

  • beholderen sidder solidt fast, og påfyldningsventilen er til at komme til,
  • tilslutningen sker via en servicehane, der er sikret mod lukning,
  • VVS-installatøren har oplyst det indstillede fortryk og anlæggets fyldetryk, og skriv dem gerne ned, for eksempel på en mærkat ved beholderen,
  • samlingerne er tørre, også når anlægget er varmt,
  • trykket stiger kun lidt ved opvarmning og vender tilbage til udgangsværdien, når anlægget er koldt,
  • sikkerhedsventilen drypper ikke,
  • radiatorerne er udluftet og varme over hele fladen,
  • du har fået dokumentation for det udførte arbejde og vejledningen til beholderen.

De første dage efter monteringen er det en god idé at holde øje med manometeret både i kold tilstand og ved fuld drift. Et lille trykfald efter udluftning er normalt, gentagne trykfald er det ikke.

Det kan du selv kontrollere

Overlad monteringen til en VVS-installatør. Det almindelige eftersyn af en separat vægbeholder kan en praktisk anlagt person dog godt klare, hvis der sidder en servicehane med aftapningsventil ved beholderen. En beholder, der er indbygget i en gaskedel, skal en autoriseret vvs-installatør med gasautorisation tage sig af. Du kan tjekke håndværkerens autorisation i autorisationsregistret, som i dag hører under Erhvervsstyrelsen (tidligere Sikkerhedsstyrelsen).

  1. Sluk kedlen, og lad anlægget køle helt af.
  2. Notér trykket på anlæggets manometer i kold tilstand.
  3. Luk beholderens servicehane, og tap vandet af beholderen gennem hanens aftapningsventil ned i en spand, indtil det holder op med at løbe. Mens hanen er lukket, må kedlen ikke tændes, for så er anlægget uden beskyttelse.
  4. Mål fortrykket på beholderens påfyldningsventil med en almindelig dæktrykmåler.
  5. Sammenlign værdien med den, VVS-installatøren har indstillet. Er den væsentligt lavere, kan VVS-installatøren efterfylde, eller du kan pumpe op til den ønskede værdi.
  6. Kommer der vand ud af ventilen, når du trykker på den, er membranen sprængt, og beholderen skal skiftes.
  7. Luk aftapningsventilen, åbn servicehanen, og kontrollér trykket i anlægget. Er det faldet, så efterfyld vand efter kedlens vejledning. Tænd først kedlen derefter.

Hvis der ikke sidder en servicehane ved beholderen, kan fortrykket ikke måles korrekt uden at tømme anlægget. Så skal du overlade kontrollen til VVS-installatøren.

Ofte stillede spørgsmål

Den vejledende pris for arbejdet er 672 kr. pr. stk. Den endelige pris afhænger af, om der sidder en servicehane ved beholderen, om hele anlægget skal tømmes, om der skal laves rørarbejde eller suppleres med armaturer, og hvor let der er adgang til beholderen. Tjek også, om prisen omfatter selve beholderen.

Relaterede ydelser

Blog

Beregn hele projektet, ikke kun én ydelse

De vælger poster fra alle fag, og NUMIQ samler dem til et tilbud til Deres eget projekt eller Deres kundes.