Montering af ekspansionsbeholder

En almindelig ekspansionsbeholder til et lukket varmeanlæg har en kappe af stål og en gummimembran indeni. På den ene side af membranen er der radiatorvand, på den anden side gas, typisk luft eller kvælstof. Når vandet bliver varmt, presser det membranen og trykker gassen sammen. Når vandet køler af, skubber gassen det tilbage i anlægget. Trykket i anlægget svinger derfor kun lidt.

I ældre huse, især med gamle oliefyr, kan man stadig finde en åben ekspansionsbeholder placeret højt oppe, for eksempel på loftet. Den står i forbindelse med luften, vandet fordamper, og der kommer ilt ind i anlægget, som fremmer rust. Ved en renovering skifter man derfor som regel til et lukket anlæg med membranbeholder.

Hvis dit hus har fjernvarme med direkte tilslutning, er der normalt ingen ekspansionsbeholder i huset, fordi fjernvarmenettet holder trykket. Ved indirekte tilslutning med varmeveksler har husets eget kredsløb derimod brug for en beholder.

Anlægget giver selv besked, når beholderen ikke fungerer. Typiske tegn er:

• Trykket på manometeret stiger hurtigt, når anlægget varmer op, og falder meget, når det køler af
• Du skal gang på gang efterfylde vand, selv om der ikke er synlige utætheder
• Sikkerhedsventilen drypper eller lukker vand ud, når der fyres
• Der kommer vand ud af påfyldningsventilen på beholderens gasside, når du trykker på den, hvilket betyder, at membranen er revnet

Hvorfor er det ikke nok at skifte sikkerhedsventilen? Ventilen reagerer kun på for højt tryk. Hvis beholderen ikke virker, lukker en ny ventil vand ud på samme måde som den gamle.

Forløbet afhænger af, om det er en ny installation eller en udskiftning. I hovedtræk gør VVS-installatøren sådan:

1. Vurderer vandmængden i anlægget, typen af varmeanlæg og husets højde og vælger beholderens størrelse ud fra det.
2. Lader anlægget køle af, slukker kedlen eller varmepumpen, sænker trykket og tømmer om nødvendigt en del af vandet ud.
3. Afmonterer den gamle beholder, hvis den skal skiftes.
4. Indstiller fortrykket i den nye beholder, inden den tilsluttes, ud fra anlæggets højde og producentens anvisninger.
5. Monterer beholderen på væggen eller en konsol og tilslutter den via en servicekobling, der ikke kan lukkes ved en fejl.
6. Fylder anlægget med behandlet vand, udlufter radiatorer og kedel og indstiller fyldetrykket.
7. Starter anlægget, holder øje med trykket under opvarmning og tjekker, at samlingerne er tætte.

Beholderen tilsluttes oftest på returløbet, altså det koldere rør, der løber tilbage til kedlen. Her udsættes membranen for mindre varme. Den præcise placering afhænger dog af kedlens vejledning og af, hvordan anlægget er bygget op.

Hvordan indstilles fortrykket? Man tager udgangspunkt i anlæggets statiske højde, altså højden fra beholderen op til den øverste radiator. Groft regnet svarer hver tiende meter til cirka 1 bar, og så lægges en lille reserve til, typisk omkring 0,2 til 0,3 bar. I et almindeligt parcelhus ender det som regel på cirka 0,8 til 1,2 bar. Fyldetrykket i anlægget sættes derefter lidt over beholderens fortryk. Fortrykket kan kun måles korrekt, når der ikke er vandtryk på beholderen.

Valget afhænger af typen af varmeanlæg og af, hvor meget vand der er i det. Gulvvarme rummer langt mere vand end nogle få radiatorer og kræver derfor en større beholder. Et pillefyr, et brændefyr eller en brændeovn med vandkappe og akkumuleringstank kræver endnu mere reserve.

• Indbygget beholder i kedlen: De fleste vægmonterede gaskedler har en indbygget beholder. Den kan være nok i en mindre bolig, men ved udvidelse af anlægget eller ved gulvvarme suppleres den ofte med en ekstra beholder udenfor
• Separat vægmonteret beholder: Den almindelige løsning i parcelhuse, nem at komme til ved eftersyn
• Stående beholder på ben: Bruges ved store vandmængder, for eksempel sammen med akkumuleringstanke

Pas på med forvekslinger: Beholdere til varmt brugsvand, som regel blå, og beholdere til solvarmeanlæg har andre egenskaber end beholdere til varmeanlæg, som regel røde. De må ikke bruges i stedet for hinanden. Størrelsen bør bygge på en beregning, ikke et skøn. En for lille beholder giver de samme problemer som en defekt.

Hvis det er den indbyggede beholder i kedlen, der skal skiftes, er det et indgreb i selve kedlen. På en gaskedel skal arbejdet udføres af en autoriseret gasinstallatør eller kedlens servicetekniker. Ellers risikerer du at miste garantien, og der er en sikkerhedsrisiko. Lugter det af gas, så forlad boligen og ring til gasselskabets vagttelefon eller 112.

Nemmest er det at skifte en tilsvarende beholder på samme sted, når der sidder en servicekobling ved den. Så kan VVS-installatøren frakoble beholderen uden at tømme hele anlægget, og arbejdet går forholdsvis hurtigt.

Mere krævende er det i disse situationer:

• Der er ingen afspærring, så hele anlægget skal tømmes
• Beholderen sidder svært tilgængeligt i fyrrummet eller højt oppe under loftet
• Rørføringen skal ændres, eller der skal monteres ekstra ventiler, manometer eller sikkerhedsventil
• Et ældre anlæg er fyldt med slam, som rives løs, når anlægget tømmes
• Der skal samtidig monteres en hydraulisk udligner, eller en gammel beholder skal fjernes

En hydraulisk udligner adskiller kedlens kredsløb fra varmekredsene og hjælper, når huset har flere kredse, for eksempel både radiatorer og gulvvarme. Hvis anlægget alligevel bygges om, giver det mening at tilslutte beholder og udligner i samme omgang.

Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening med fælles varmecentral, er ekspansionsbeholderen ikke din opgave som beboer. Svinger trykket, eller bliver radiatorerne ikke varme, så kontakt administrator eller bestyrelsen.

I praksis skyldes problemerne ofte ikke en defekt beholder, men en forkert montering. Disse fejl ses igen og igen:

• Fortrykket er stadig fabriksindstillingen og er aldrig tilpasset huset
• Fortrykket blev målt, mens der var vandtryk på beholderen, så resultatet blev forkert
• Beholderen kan afspærres med en almindelig kugleventil, som nogen lukker, så anlægget står uden beskyttelse
• Beholderen er tilsluttet et uheldigt sted, hvor pumpen eller høj temperatur påvirker den
• Størrelsen er valgt på øjemål
• Beholderens påfyldningsventil vender ind mod væggen, så fortrykket ikke kan kontrolleres

Ifølge producenterne og DS/EN-standarderne for varmeanlæg skal anlægget være beskyttet under alle forhold. Derfor må beholderen ikke kunne afbrydes med en almindelig ventil uden sikring mod lukning.

Når arbejdet afleveres, så bed om at få vist, hvordan beholderen er tilsluttet, og gå disse punkter igennem:

• Beholderen sidder solidt fast, og påfyldningsventilen er til at komme til
• Tilslutningen sker via en servicekobling med sikring mod lukning
• VVS-installatøren har fortalt dig det indstillede fortryk og anlæggets fyldetryk
• Samlingerne er tørre, også når anlægget er varmt
• Trykket stiger kun lidt under opvarmning og vender tilbage til udgangspunktet, når anlægget er kølet af
• Sikkerhedsventilen drypper ikke, når der fyres
• Radiatorerne er udluftet og bliver varme over hele fladen
• Du har fået dokumentation for det udførte arbejde og vejledningen til beholderen